lørdag den 29. september 2012


Frejs første bad d. 27.9.12



 Så synes Far og Mor at det var tid til Frejs første bad.
Uh-ha, det er godt nok noget mærkelig noget. 
Det var ok i lige omkring 45 sekunder, men....
 .... var det altså nok!
Puh-ha, men blir jo helt træt af sådan et bad, og så er det jo dejlig at blive nusset lidt. 
Og med tiden skal Frej nok blive vild med vand, han skal bare lige vende sig til det!

Den første uge hjemme

Så er vi ved at falde på plads herhjemme. Frej har oplevet en masse ting denne første uge hjemme: vi har gået ture, været i lufthavnen, ude og handle, til fødselsdag og heldigvis har vi også haft tid til afslapning og hygge.
 Frejs absolutte ynglingssted er mors bryst, her kan man virkelig slappe af.
 Frej var i lufthaven for at hente sin moster Louise, hun var i USA da han blev født og glædede sig til at se ham. Det var samtidigt Frejs første cafébesøg, og han sov fra det hele.
 Frej hygger med Far og Mor.
 En dejlig lur i Frejs baby-limo.
 Far og Mor nyder at gå tur i Søndermarken.
 Smukke, smukke blomster fra Mormor, Morfar og Olderne i Brørup

onsdag den 26. september 2012

Endelig hjemme

Efter et par gode dage på hospitalet, hvor mange søde sygeplejersker og jordmødre har givet os en dejlig start, tog vi hjem onsdag d. 19.

 Her er Frej lige kommet hjem.
 Hvis Frej bestemte lå han altid på brystet af Far eller Mor.
Frej smiler og griner ofte, men dog stadig kun i søvne.
Besøg af Mette, og hun blev så glad for at se Frej at hun fældede en lille tåre

Besøg af Vicki.

På hospitalet.

Da Frej havde spist sit første måltid, blev mor syet. Efter et par timers afslapning blev vi hentet af en portør som kørte os til Barselsgangen, for der var ikke plads på patienthotellet. Her fik vi os et par timers meget tiltrængt søvn








Frej fik en masse besøg på sin fødselsdag. De første der kom var René og Louisa, så Mormor og Morfar, derefter Farmor, Farfar og Vicki.

.
Dagen efter fik han morgenbesøg af Moster Marie og efter middag kom onkel Jacob sammen med Dorte.


Om aftenen kom Farmor og Farfar, for Far og Mor skulle Låne deres bil. Mors "fætter"-Philip kom også på visit.
Her får Mor og Frej sig lige en lur, Mor er meget glad for at kunne ligge på maven igen.

mandag den 24. september 2012

Frej kommer til verden d. 17. September 2012 kl 02.04


 Det her er det første billede af ham.
 Han er 50 cm lang og vejer 3380 g, og sulten på livet.
 Lykkelig og lettet mor ligger med Frej.
Den meget stolte far holder Frej for første gang. 


Fødslen af Frej var lang og hård, Mor havde veer hele natten mellem d. 15. 0g 16. September. Kl 6 d. 16. September ankom Far, Mormor og Mor på Hvidovre Hospital, for at Mor kunne få medicin med hjem, så hun kunne sove lidt.  Men i stedet for at komme hjem kom de på fødegangen, og Mor fik morfin. Sovet fik hun ikke, men hun kunne nu slappe helt af mellem veerne. Kl 12 gik Far og Mor en tur rundt om og på hospitalet, og da vi kom tilbage kom Mor i bad. Veerene tog til, men var ikke regelmæssige nok, så jordmoderen tog vandet. Så blev veerne meget slemme og der var ingen pauser i mellem, så jordmoder og Mor blev enige om, at Mor skulle have epiduralblokade. Desværre kom mor til at vente i næsten 3 timer, det var nogle virkelig hårde timer, hvor Far var helt fantastisk til at støtte, massere, hente saft, give latter gas og i det hele taget være der for Mor. Mor havde meget ondt og var nok lidt hysterisk. Da lægen med epiduralblokaden kom var Mor rigitg rigtig træt, og var så glad da ve-smerterne forsvandt. de næste timer fik både Far og Mor slappet af, og spist lidt. Ved 22-tiden begyndte Mor at kunne mærke at baby skruer sig ned i bækkenet og får pressetrang, men der gik nogle timer før baby var på bækkenbunden og kunne presses ud. Men ud kom baby, og ret hurtigy kunne Far og Mor se at baby er en Frej.