søndag den 28. oktober 2012

Fagre nye verden

Frej har for alvor opdaget at der er mere i verden end mad, han udforsker og kigger med store øjne på alt det nye. I ugen der er gået, har vi slappet af oven på en dejlig, men lidt voldsom weekend, Frej sov næsten hele søndag og det meste af mandag. Men vi har dog haft tid til lidt dejlige besøg fra bl.a. Frederik (og hans Far og Mor, Rene og Louisa). Vi har også været til Halloween i Tivoli. Det var hyggeligt. I Torsdags var vi til 5-ugers undersøgelse hos lægen. Frej blev målt, vejet og mærket på. Han er helt perfekt og bomstærk. Ja og så er han VOKSET, han vejer 5450 g og er 56 cm lang, så han har taget mere end 2 kg på, på 5 en halv uge :O Det er temmelig meget, da spædbørn normalt tager 150-200 g på om ugen, men Frej er forud for sin tid (for ammebørn kan ikke være for tykke) og har indtil nu taget lige under 400 g på om ugen.
Frej ligger på maven og kigger på sin sommerfugl...
 ... men vasketøjet er meget mere interessant!
 Frej er rigtig dygtig til at holde sit hoved.
Frej er SÅ nysgerrig!
 Er det bare mig eller bliver Frej mere og mere rødhåret? 
:D
 Frejs fine nye aktivitetstæppe, Fra Olde i Brørup.
 Det ser sørme ud som om at Frej smiler eller griner. Men det er desværre bare Mor der har været heldig med kameraet. Frej smiler ikke bevidst endnu, men det kommer nok snart.
 Frej er helt vild med aktivitetstæppet og kan hvis det passer ham, ligge i op mod et kvarter og kigge helt alene. Det er dejligt, for så kan Mor få lov at spise.

mandag den 22. oktober 2012

Fødselsdagsweekend

Denne weekend har virkelig stået i fødselsdagenstegn. Mormor havde inviteret venner og familie på weekend til Røsnæs for at fejre at hun nu er blevet 50 år. Vi kom derop fredag eftermiddag og tog hjem søndag, efter en rigtig skøn weekend! Søndag var det også Farmors fødselsdag, så søndag eftermiddag tog vi hjem og fejrede Farmors fødselsdag, og det var også virkelig hyggeligt. Så I kan nok se at Frej har haft sit for, og han er rigtig blevet vist frem :D 
Det var her Mormor holdt fødselsdag.
Det her er udsigten, der var så smukt og vi var heldige med vejret...
... så vi gik en lang tur med Oldemor.
Frej og Oldemor fra Frederikshavn.
Frej og Oldemor fra Brørup... Ja Frej er nemlig så heldig at have 4 Oldeforældre :D
Frej og fødselsdagsmormor.
Frej er vild med Mostrene!
Frej var med til at give et magnoliatræ med kærlighed til Mormor.
Her er Frej hos Lizzi.
Frej hygger med fødselsdagsfarmor.
Frej sover dejligt når han ligger hos Farfar, han er træt efter en dejlig weekend.

Uge 42.

Hold op hvor Frej altså bliver stor alt for hurtigt. Den første måned er fløjet afsted. I denne uge har Far haft ferie, så vi har haft masser af tid til at hygge, gå ture, haft besøg og i weekenden er Frejs bedstemødre blevet fejret (billeder kommer i nærste indlæg)
 Frej er så dygtig til at løfte sit hoved når han ligger på maven.
 Og det der med at komme i bad er også blevet bedre, og slet ikke så skræmmende mere.
 Frej elsker at sidde op af Fars ben, her fortæller de vist røverhistorier til hinanden.
Mors lille cupcake er 1 måned idag...

 ... og SÅ stor.
 Hvem mon har købt den bluse??

Frej hygger med Moster Louise 

Frække Frej undersøger lige det hele, intet undgår hans nysgerrige blik :P

lørdag den 13. oktober 2012

2x Martin og en fødselsdag

I denne uge har vi haft besøg af to af Mors venner, de hedder begge Martin og havde begge kærester med, som skulle møde os 3 for første gang. Frej har endnu en gang været til zoneterapeut, det er ikke noget hit, men det gør godt for maven. Og så fyldte Frejs Mormor 50 år i onsdags, og det fejrede vi selvfølgelig. Det skal fejres igen i næste weekend hvor Farmor også har fødselsdag, så den næste uge står i fødselsdagenes tegn.
 Nogle gange vil Frej gerne sove i liften....
 ... men han vil helst sove hos mor.
 Her har vi besøg af Martin, han er Far til Mors gudbarn Lucas og en god ven af Far og Mor.
 Frej er på sin første rigtige restaurant besøg. Moster Marie og Morfar er vilde med Frej.
 Hverken Morfar eller Moster Louise har opdaget at de har fået deres mad... hihi..
 Frej og onkel Jacob finder hinanden, 
 Her er Frej hos fødselsdagsmormor, og Frej er vild med Mormors tørklæde.
Her ligger Frej hos endnu en Martin, ved siden af sidder Martins søde kæreste Sisse. Martin og Mor er født den samme dag og har gået i mødregruppe sammen, han er Mors ældste ven. 


lørdag den 6. oktober 2012

Besøg, ondt i maven og øjenkontakt

Sikke en uge vi har har haft. Søndag var vi på besøg hos Morfar og Mormor, og Frej kørte med tog for første gang. Hos Morfar og Mormor kom Naboerne og Annette, Freja og Jacob for at se Frej, de havde så fine gaver med. Far er startet på arbejde, så Frej og Mor er nu alene om dagen, vi synes selv vi klarer det helt fint, men det er dejligt når Far kommer hjem. Onsdag kom Vicki for at køre Frej og Mor på Hvidovre Hospital,  Frej skulle have lavet en høretest- og han kan høre på begge sine øre. Frej har haft ondt i sin mave siden sidste fredag, så søvn har vi ikke fået meget af. Torsdag var vi til zoneterapeut, som nulrede Frejs fødder, og dét satte gang i maven! Igår fredag havde vi besøg af sundhedsplejersken, som gav gode råd til hvad Far og Mor skal gøre når maven gør ondt. Frej blev også vejet, han vejer 4380g, han har på 14 dage taget 820g på, og et helt kilo siden han blev født. Så vi kan godt forstå hvis den lille mand har lidt ondt i maven, han er jo lige så sulten som sin Far, men maven er slet ikke vant til al den mad. Vi har afprøvet nolge af sundhedsplejerskens råd, lavet lidt zoneterapi og Frej har ikke haft helt så ondt i maven idag. I denne uge er Frej begyndt at have øjenkontakt, han er mere vågen og opmærksom, det er SÅ dejligt! 


 Frej er træt, og det er Mor vist også.
 Mmmm man igger dejligt hos Mormor, og hun kan slet ikke få øjnene væk fra Frej.

Frederikke synes Frej har været meget længe undervejs, og holder ham så fint
 Strækviklen er vidunderlig når Frej har ondt i maven, og Mor kommer snart i topform af at vade op og ned af trapperne.
Frej er vild med at sove hos far. Og mor er helt vild med bien på Frejs rumpe.
 Frej har øjenkontakt med Far...
 .. og Mor bag kameraet
 Frej er ved at lære at bruge sin sut.
 Far og Frej hygger
Frække Frej har lige været i bad han er vågen, glad og har slet ikke ondt i sin mave :D