lørdag den 6. oktober 2012

Besøg, ondt i maven og øjenkontakt

Sikke en uge vi har har haft. Søndag var vi på besøg hos Morfar og Mormor, og Frej kørte med tog for første gang. Hos Morfar og Mormor kom Naboerne og Annette, Freja og Jacob for at se Frej, de havde så fine gaver med. Far er startet på arbejde, så Frej og Mor er nu alene om dagen, vi synes selv vi klarer det helt fint, men det er dejligt når Far kommer hjem. Onsdag kom Vicki for at køre Frej og Mor på Hvidovre Hospital,  Frej skulle have lavet en høretest- og han kan høre på begge sine øre. Frej har haft ondt i sin mave siden sidste fredag, så søvn har vi ikke fået meget af. Torsdag var vi til zoneterapeut, som nulrede Frejs fødder, og dét satte gang i maven! Igår fredag havde vi besøg af sundhedsplejersken, som gav gode råd til hvad Far og Mor skal gøre når maven gør ondt. Frej blev også vejet, han vejer 4380g, han har på 14 dage taget 820g på, og et helt kilo siden han blev født. Så vi kan godt forstå hvis den lille mand har lidt ondt i maven, han er jo lige så sulten som sin Far, men maven er slet ikke vant til al den mad. Vi har afprøvet nolge af sundhedsplejerskens råd, lavet lidt zoneterapi og Frej har ikke haft helt så ondt i maven idag. I denne uge er Frej begyndt at have øjenkontakt, han er mere vågen og opmærksom, det er SÅ dejligt! 


 Frej er træt, og det er Mor vist også.
 Mmmm man igger dejligt hos Mormor, og hun kan slet ikke få øjnene væk fra Frej.

Frederikke synes Frej har været meget længe undervejs, og holder ham så fint
 Strækviklen er vidunderlig når Frej har ondt i maven, og Mor kommer snart i topform af at vade op og ned af trapperne.
Frej er vild med at sove hos far. Og mor er helt vild med bien på Frejs rumpe.
 Frej har øjenkontakt med Far...
 .. og Mor bag kameraet
 Frej er ved at lære at bruge sin sut.
 Far og Frej hygger
Frække Frej har lige været i bad han er vågen, glad og har slet ikke ondt i sin mave :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar